16-04-2015 kl. 00:00
Minikonfirmandundervisning starter den 6. maj MINIKONFIRMANDER I KARUP
Så er det igen blevet tid til minikonfirmandundervisning i Karup. Minikonfirmandundervisningen er et tilbud til alle børn på 3. klassetrin. Der er ikke noget krav om, at man skal være døbt. Alle, som har lyst til at være med og høre noget om kirken og kristendommen, er velkomne.
I 2015 forløber minikonfirmandundervisningen over fem eftermiddage kl. 14.00-16.00 fra starten af maj til starten af juni. Som afslutning holder vi en hel dag, hvor vi øver Sigurd Barretts bibelmusical "Tre utrolige historier", som så sidst på dagen opføres for søskende, forældre og bedsteforældre. Der afsluttes med spisning i sognegården.
Det er sognets to præster Helle Bærnholdt og Ingrid Svarre Elgaard og sognets organist Anders Hjorth Nielsen, der i fællesskab står for minikonfirmand-undervisningen. Der er udsendt en invitation med posten til alle børn i 3. kl. på Karup skole. Skulle man imod forventning ikke have modtaget en invitation – eller går man ikke på Karup skole, men vil gerne deltage i minikonfirmandundervisningen i Karup, er man meget velkommen til at kontakte Helle Bærnholdt.
Vi glæder os meget til at være sammen med et nyt hold minikonfirmander!
Anders, Ingrid og Helle
Der er minikonfirmand disse dage:
Onsdag d. 6. maj kl. 14.00-16.00
Onsdag d. 13. maj kl. 14.00-16.00
Onsdag d. 20. maj kl. 14.00-16.00
Torsdag d. 28. maj kl. 14.00-16.00
Onsdag d. 3. juni kl. 14.00-16.00
Fredag d. 5. juni (grundlovsdag) kl. 9.00 - ca. 18.00 (Afslutning i kirken med hele familien kl. 16.30)
|