03-05-2018 kl. 00:00
HUSK tilmelding til fredagshjørnets sommerudflugt sen. d. 16. maj FREDAGSHJØRNETS SOMMERUDFLUGT TIL BRUNKULSLEJERNE I SØBY
Fredag den 25. maj kl. 12.30
Forårssæsonen i Fredagshjørnet afsluttes vanen tro med en sommerudflugt. I år går turen til brunkulslejerne i Søby, hvor vi starter med at nyde kaffe i forsamlingshuset. Her tilslutter vores guide Finn Kristensen sig. Han har haft sin opvækst i området og er derfor den rette til at fortælle om det barske liv der. Desuden ved han alt om historien bag og produktionen af det ”sorte guld ”. Efterfølgende kører vi med bussen ud i området, hvor Finn fortæller om genopretningen af det efterladte golde månelandskab til en enestående smuk natur. Det bliver også lejlighed til at se husene, hvori arbejderne boede med deres familier. Vi slutter eftermiddagen i Kølkær kirke
Alle er hjerteligt velkomne til at deltage!
Afgang med bus fra Karup kirkes parkeringsplads kl. 12.30. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.00. Prisen for deltagelse er 50 kr. Tilmelding senest d. 16. maj til sognepræst Helle Bærnholdt på tlf. 97 10 19 83 eller Thorvald Jensen på tlf. 21 74 88 51. |