Fredag 27. oktober 2017
Fredagshjørnet i sognegården Fredag d. 27. oktober kl. 14.30: Rulle Maries roadshow - Pigen med glasknoglerne
Mit navn er Marie Holm Laursen, 19 år gammel og bor i Århus. Jeg lever med det vilkår, at jeg er født med knogleskørhed, hvilket betyder, at jeg har haft omkring 500 knækkede knogler. Sidder nu i en smart elkørestol.
Til hverdag lever jeg et helt almindeligt ungdomsliv med skole, venner, familie og hvad det ellers indebærer. Jeg prøver så vidt mulig ikke at lade min knogleskørhed overtage min hverdag og lytter mindst muligt til den? Det sker, at den får for meget basarm til fester, så det resulterer i en brækket arm, men så har jeg forhåbentlig haft det sjovt indtil da. Jeg rejser rundt med foredraget “Rulle Maries Roadshow”, hvori det gennemgående emne er livsglæde.
Jeg har været medvirkende i:
“Mads, Marie og Kronprinsessen” på DR1 i 2011
“Pigen med Knogler af Glas” på TV2 i 2014
“Glaspigen med Jernviljen – Marie flytter hjemmefra” på i TV2 2015
“Livet + det løse” afsnit 12/2 på TV2OJ i 2016 |