Karup Kirke  
 
 
kirken4.jpg
kirkenmaj2012bredformat.jpg
kirkegaard.jpg
kirken3.jpg
figurer.jpg
kirken.jpg
kirke5.jpg
kirken2.jpg
 
 
   
 
 
     
 
Det sker
 

04-12-2022 kl. 10:00

Højmesse m. kor - 2. søndag i advent

 

06-12-2022 kl. 15:00

Åbrinken Plejehjem - gudstjeneste m. nadver

 

09-12-2022 kl. 14:30

Fredagshjørnet i Karup Sognegård

 

11-12-2022 kl. 10:00

Familiegudstjeneste - 3. søndag i advent

 

14-12-2022 kl. 19:00

Julekoncert m. Hedens Sangkor

 
 
 

Arkiv - Aktiviteter

 

Tilbage til liste

Torsdag 23. september 2021

Opstart på konfirmandforberedelsen 2021-2022

Konfirmandundervisning 2021-2022

 

Konfirmandundervisningen foregår i sognegården ved Karup kirke torsdag eftermiddag kl. 12.30 – 14.00 fra torsdag den 23. september. Derudover bliver der en konfirmandlejr den sidste weekend i oktober (fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag) og hel skoledag i november, hvor vi skal møde en masse andre konfirmander ved et stort konfirmand-event i Viborg. Og så hører det også med at blive fortrolig med folkekirkens gudstjeneste ved at deltage i mindst 10 gudstjenester inden konfirmationen. De behøver dog ikke alle sammen at være i Karup kirke.

 

Undervisningen fortsætter de fleste torsdage frem til konfirmationen. Tilmelding foregår via folkekirkens fælles system for tilmelding til konfirmandundervisning:

 

https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding 

 

- og helst senest 15. september af hensyn til planlægning af undervisningen.

 

I undervisningen vil vi sammen prøve at blive klogere på, hvad kristendommen og troen på Gud betyder i dag. Vi vil arbejde med nogle af de vigtigste emner vedrørende kirken og den kristne tro, og vi vil tale sammen om, hvad det kan betyde i vores liv.

 

Undervisningen afsluttes med konfirmation til foråret for de, der ønsker at blive konfirmeret. Der er planlagt konfirmation til Bededag, fredag den 13. maj, om formiddagen. Tidspunkterne aftales når vi finder ud af, om der er plads til at alle konfirmander kan blive konfirmeret ved den samme gudstjeneste, eller om vi skal have to gudstjenester efter hinanden.

 

Man er også meget velkommen til at deltage i undervisningen selvom man måske er usikker på, om man vil konfirmeres. Hvis du ikke er døbt, må du meget gerne melde dig til alligevel, men hvis du vil konfirmeres, skal du døbes inden du kan blive konfirmeret. Det er der mange konfirmander rundt omkring i Danmark, der bliver.

 

Vi holder forældremøde (for både konfirmander og forældre) i sognegården tirsdag den 28. september kl. 19-20. Jeg vil gerne møde jeres forældre, og jeg vil fortælle om undervisningen og vi vil tale om, hvordan konfirmationen vil komme til at foregå. Måske er der også praktiske spørgsmål, der skal aftales.

 

Jeg er ansat som midlertidig præst ved Karup kirke, mens Johanne Langdal Rindsig har orlov, og jeg kan træffes på tlf. 9710 1983 / 2465 0088 eller på hsc@km.dk. Det bliver mig, der har den normale ugentlige undervisning, men ved særlige lejligheder vil I også møde sognepræst Helle Bærnholt.

 

Kære konfirmander og forældre: I er naturligvis altid velkomne til at kontakte mig, hvis der er noget, som I gerne vil vide mere om eller tale med mig om. Og ellers håber jeg bare at møde rigtig mange konfirmander, når vi går i gang den 23. september.

 

Venlig hilsen

Herluf Christensen

 
 
Aktuelt

14. december 2022

Julekoncert m. Hedens Sangkor

Gratis entre.


28. november 2022

Julehjælp 2022

Frem til 28/11-22 kan man søge om julehjælp til økonomisk trængte familier


18. november 2022

Fredagshjørnet i Karup Sognegård d. 18/11 kl. 14.30

Frede Folmann fortæller om sit arbejde i Blå Kors

 
 
 
  Karup Kirke   ·   Kirkebakken 6   ·   7470 Karup  
  Persondata og cookiepolitik       Login