Karup Kirke  
 
 
kirken3.jpg
figurer.jpg
kirken4.jpg
kirken2.jpg
kirken.jpg
kirke5.jpg
kirkenmaj2012bredformat.jpg
kirkegaard.jpg
 
 
   
 
 
     
 
Det sker
 

09-04-2020 kl. 16:30

AFLYST Skærtorsdag

 

10-04-2020 kl. 10:00

AFLYST Langfredag

 
 
 

Nyheder

 

Tilbage til liste

29-03-2020 kl. 18:35

Prædiken Mariæ bebudelsesdag - 29/3

Mariæ bebudelses dag d. 29. –3. –20

 v. sognepræst Ingrid Elgaard

 

2. tekstrk.

lektie : 1. Mos. 18,1-15

epistel: 1. Kor. 1,21-31

evang.:Luk. 1,46-55

 

Salmer:

12 – 292 – 73 - prædiken – 487 – 849:(nadverhymne) - 868

 

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn

Prædiken

 

Hvad er det, der fylder i vores liv i denne tid?  Hvad fylder hos dig?

Selv om vi er i fastetiden, tror jeg næppe, at det er faste, der fylder mest i folks bevidsthed, og det med god grund.

 

Men kirkens fastetid er den tid hen mod påske, hvor vi i søndagenes tekster bliver mindet om kampen mellem det onde og det gode – og mindet om, hvem der er dødens overvinder – Jesus Kristus Guds søn. Lad os have det in mente i denne tid, hvor vi alle er dybt berørt af noget ondt, der har spredt sig med en hastighed, vi næppe havde troet muligt. En ond gæst (jf. Dronningens tale til nationen) – en ond virus, som vi ikke har magt over, trækker sine dybe spor hen over den globale virkelighed.

 

Dét fylder i vores liv lige nu, og med god grund, - vi ér altså i en ”fastetid” – vi ér blevet tvunget ind i en tid, hvor vi faster fra det fysiske fællesskab – fra nærhed – fra knus, kys og berøring. Hænder skal vaskes og af-sprittes, så snart vi har rørt ved noget andre kunne have rørt ved, eller endog rørt ved hinanden. Mennesker i hobetal rammes af sygdommen med mere eller mindre stærke følger.

 

Fly er kørt i hangarerne – grænsebomme er sænket – karantæne er blevet hverdag, og nye tiltag bliver dikteret fra landets ledere. Er det ikke faste? – faste fra alt det og meget mere, vi har taget som en selvfølge, og som vi har frådset med og frådset i, og nu er vi kommet på smalkost i forhold til sociale fælleskaber, nærvær og meget andet.

 

Nej! det er nok ikke lige den form for faste, vi havde tænkt på, da ”fastelavns-katten var slået ud af tønden.” - Men det er den virkelighed, vi lever i i denne tid.

Det gør ondt på rigtig mange, det gør ondt på os at måtte opleve, at døren til kirken er låst (for en tid!), - kirken, som det sted, der til alle tider har været rummet, man kunne søge hen til og lade sig favne, trøste, berolige, beskytte, opløfte og give glæde og håb.

Når man oplever at blive afskåret fra noget, som man hidtil har taget som en selvfølge, så mærker man for alvor, hvilken betydning det har i ens liv – og sådan er det, med kirken og gudstjenesterne, for mange, mange mennesker i denne tid.

 

Men så er det, trods alt, godt at kirken stadig ”åbner dørene” på sin egen digitale måde – og sender evangeliet ud, for det er der brug for. Der er brug for trøst, håb og glæde. Der er brug for det gode – det, der er stærkest og kan overvinde det onde.

Der er brug for at synge – synge lovsang som (jomfru) Maria gjorde det – en lovprisning til Gud, som udvalgte Maria til at bære sin søn, Jesus, under sit hjerte.

 

Vi må også bære Jesus under og i vort hjerte – det er ikke kun forbeholdt Maria. - Maria viser os vejen til at stille os rådig for Guds skabervilje – at lytte til den kærlighedserklæring, som udspringer fra Gud gennem Jesus Kristus og hans budskab til os.

Gud lader sig ikke spærre inde – Gud går ikke i karantæne – Gud kommer til os med sit nærvær, og vi skal ikke spritte os af bagefter – for Guds Ånd er ren og Hellig – Gud går over tider og over grænser – med sin kærlighed, barmhjertighed, sin Nåde, styrke og visdom.

 

I dagens tekster møder vi to kvinder: den ældre Sara og den unge Maria. Her sprænges grænserne for vores styrke, vores forstand og vores visdom. (1.Kor. 1,21-32)

Hør blot!

Abrahams hustru Sara, som var godt oppe i årene, var barnløs. En stor sorg, for hende og Abraham, som de måtte leve med.

En dag kommer der besøg i ørkenens nomadetelt i Mamre – tre mænd, som viser sig at være Guds sendebud.

De bliver budt hjerteligt og ydmygt velkomne af Abraham, og de bliver beværtet efter alle kunstens regler af både Abraham og Sara. Intet mangler af mad og drikke – selv det skyggefulde egetræ kan være med til at gøre besøget behageligt i middagsheden, da mændene sætter sig og spiser og drikker sammen.

De har et særligt ærinde – de skal fortælle, at Sara skal blive med barn – og når de kommer igen året efter, vil hun stå med en søn i sine arme.

Sara lytter bag teltdøren – og hun ler hovmodigt. Hun ved, at hun for længst har passeret, den tid, hvor hun kan blive gravid. Sikke noget pjatværk, at bilde hende ind – hun véd bedre.

Alvoren går dog op for hende, da Herren siger til Abraham: Hvorfor ler Sara? ….. Intet er umuligt for Gud!

Sara bliver bange, fordi hun er afsløret, hun lyver og siger: ”Jeg lo ikke” – men Herren svarede hende: ”jo! du lo!”

Året efter er Isak født, en glæde for de gamle forældre.  – Isak betyder = Gud lo! (1. mos. 18,1-15)

Den der ler sidst, ler bedst, hedder et ordsprog. Saras latter er for længst forstummet, og i stedet blevet til Gudsfryd, for Intet er umuligt for Gud.

Kan den tro også ramme os, at intet er umuligt for Gud? Kan vi tro på det løfte?

 

Hvorfor skal vi høre om Sara? Det skal vi, fordi hun står som kontrasten til Maria. Sara er gammel – Maria er ung! – men der er noget, der er langt mere væsentligt, og det er deres forskellige måder at møde Gud på, og det er den kontrast, vi skal se og erkende, - for de to tekster med hver deres kvindehistorier er ikke kun spændende at høre om, de er noget langt mere væsentligt at tage til sig, og lade det synke ned i hjerte-rummet.

 

Det er Mariæ bebudelsesdag i dag, og den unge kvinde Maria er hende, vi også møder ved korset Langfredag og i gravhaven Påskedag. Maria er Jesu´ mor! - Gudsfødersken på jord!

 

Den unge Maria er taget på besøg hos sin kære ældre slægtning Elisabeth, som er gravid i 6. måned. Elisabeth skal føde en søn Johannes (Døberen), som skal bane vejen for Jesus – døbe Jesus i Jordan floden – fortælle om ham – og pege hen på Jesus, Guds søn, Verdens Frelser. Det er Johannes´s livskald, og han følger det.

Maria er kort forinden blevet bebudet af Guds engel, at hun skal vente barn – ikke et hvilket som helst barn – men Guds søn Jesus, - for intet er umuligt for Gud. Maria ler ikke, som Sara gjorde det, men svarede englen: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” Det er Marias´s livskald, og hun følger det.

Det er så stort, det Maria er blevet bebudet, at hun må fortælle det til én hun har tillid til, og til én som selv venter barn. Derfor bryder hun op fra sit hjem, og skynder sig til en by i Judæas bjergland, for at besøge sin ældre slægtning Elisabeth, for at få den glædelige nyhed fortalt.

 

Ind ad døren træder Maria og her midt i kirkeårets fastetid hører vi nu Marias lovsang (Magnificat), - den er som en håbs-hymne i en tid, der er fyldt med uro, angst og ondskab.

 

Lovsangen forplanter sig i Elisabeths mave, hvor fosteret, Johannes, ligger og spræller af Gudsfryd ved Marias sang, og Elisabeth glædes over det, hun hører fra Marias mund.

Der er Gudsfryd i rummet!

”Min sjæl ophøjer Herren og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde….”

 

Maria bærer Jesus under sit hjerte – hendes sjæl, krop og ånd fryder sig. Hun har stillet sig til rådighed – til tjeneste for Gud med hele sit liv.

Og når det er sagt – og det skal siget tit og ofte, at vi også må stå til Guds-tjeneste. - så skal vi også se, hvad Maria ellers synger, for hun har blik for det store – hun har blik for Guds styrke, visdom og magt i verden.

 

Den Maria-evne har vi brug for, også i den tid, der er vores. Vi har brug for at blive mindet om, at det ikke er os, der er de store og stærke, der kan styre hele verdens gang, og mon ikke vi i denne tid må erkende, at vi er skrøbelige og sårbare mennesker, der ikke har magt over alt i verden, men at vi samtidig skal have blik for andre end os selv, for selv om vi må gå inden-døre og lægge afstand, så lad os ikke lukke os inde i os selv, for verden har brug for varme hænder og varme hjerter.

Vi har brug for at blive mindet om, at Frelsen ikke handler om vores visdom og vores styrke, men det handler om at være tro og være Herrens tjenerinde/tjener.

Paulus, skriver til Korinther-menigheden: Vi prædiker Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. (1.Kor. 1,21-32)

 

Midt i ”fastetidens” mismod og uro, må vi gribe til modsætningen: foldede hænder i bøn, i håb, tro, tillid og fællesskab mærket af Kærligheds og Sandheds Ånd, jord og himmels hjertebånd (salme 292).

Guds Kærligheds-Ånd går over grænser – og kalder på et grænse-sprængende fællesskab, der lever hinsides afstand, afsavn og afspritning. - Gud ske lov for det!

 

Vi synger med Maria

vor store glæde ud

til ham, som gav os Jesus,

til Himlens høje Gud.

For helligt er hans navn,

ja, helligt er hans navn.”

 

”Han lar sin nåde strømme

mod sine børn på jord.

Han holder det, han lover.

Vi stoler på hans ord.

For helligt er hans navn,

ja, helligt er hans navn.” (DDS,73)

 

”Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud

Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed – Amen”.

 

Den aronitiske Velsignelse

 

”Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig

og være dig nådig

Herren løfte sit åsyn på dig

og give dig fred”

 

 

Nadverhymne 868

 

”Igen berørt, bevæget af

dit ord, din ånd

dit ord, din hånd

her heler du hver bristet sang

om lyse liv og dage

vi får dit mod, vi tør gå ud

og være lys i verden

vi er af dig, du er i os,

er vores liv og færden.”

 

 
 
Aktuelt

31. marts 2020

Ord til bøn og eftertanke, samt april måneds salme

Sognepræst Ingrid Elgaard deler her ord til eftertanke og april måneds særligt udvalgte salme.

 

30. marts 2020

Johanne Langdal Rindsig ny sognepræst i Karup pr. 1/4 2020

Karup menighedsråd har ansat ny sognepræst med virkning fra den 1/4.


29. marts 2020

Prædiken Mariæ bebudelsesdag - 29/3

De kommende søndage er gudstjenesten aflyst, her på siden vil du kunne læse en prædiken, som passer til søndagens tekst.

 
 
 
  Karup Kirke   ·   Kirkebakken 6   ·   Karup   ·   7470 Karup  
  Persondata og cookiepolitik       Login