Karup Kirke  
 
 
kirken4.jpg
figurer.jpg
kirkenmaj2012bredformat.jpg
kirken.jpg
kirkegaard.jpg
kirken3.jpg
kirken2.jpg
kirke5.jpg
 
 
   
 
 
     
 
Det sker
 

25-11-2017 kl. 09:30

"Mens vi venter"-gudstjeneste

 

26-11-2017 kl. 10:00

Karup Sangkor

 

26-11-2017 kl. 10:00

Sidste søndag i kirkeåret

 

28-11-2017 kl. 15:00

Åbrinken

 

03-12-2017 kl. 10:00

1. søndag i advent

 
 
 

Menighedsrådets beskrivelse af tårnprojektet

 

01-04-2014

 

Et tårn på Karup Kirke.

Alting har en tid, for alt hvad der sker under himlen er der et tidspunkt.

En tid til et tårn.

 

Kong Christian IV, blev kort efter sin tiltræden i 1588 af "menige sognemænd udi Karup sogn" gjort op-mærksom på, at spiret på kirketårnet trængte stærkt til at blive repareret. På det tidspunkt var spiret rejst, men der manglede tagdækning. Kongen befalede derfor arbejdet fuldført i et brev, dateret 21. april 1589 : "efterdi samme Spir er begyndt med højbemeldte vor kære salig Faders Omkostning, ikke alene Menigheden der udi Sognet, men også om Vinterdag den vejfarende til Gode". Spirets funktion som vejviser/pejlemærke havde selve majestætens bevågenhed.

På den tid var der 36 veje, der førte til Karup. Har de lokale beboere været stolte af deres kirke eller ej? Vi ved det ikke. Men de havde grund til at være stolte! Karup var et centrum i Jylland selv efter valfarten var ophørt, bl.a. fordi stedet var så nemt at finde pga. tårnet på kirken.

 

22. februar 1714 slog lynet ned i tårnet, og det - uden tvivl kombineret med de kraftige vinde, der kan følge et tordenvejr - fik dele af tårnet til at falde sammen. I december 1743 blev kirken solgt på auktion til herremanden på Aunsbjerg, og den nye ejer nedrev resterne af tårnet, koret og sideskibene, så den fik sin nuværende størrelse. I øvrigt blev en del af stenene brugt til svinestig på Aunsbjerg. Kirken står i dag som den blev renoveret i 1744.

 

Karup kirke fremstår i dag, som en meget fin og hyggelig lille kirke, i hvert fald, når man ser den udefra. Kommer man ind, er kirkerummet en underlig kontrast til den ydre fremtoning. Kirkerummet er stort, smukt og harmonisk.

 

Når vi i dag overvejer muligheden for at genopføre kirkens gamle tårn, har det forskellige grunde.

 

De historiske argumenter er nu velkendte. Kirken er oprindelig bygget med tårn. Det hørte med til denne kirkes egenart at have et tårn, der ikke så ud som de andre kirketårne på egnen.

 

Desuden kan man godt synes, det er en smule nedslående, at en kirke med den historie Karup kirke har, skal bevares i dens i historiens løb ringeste stand.

 

Ønsket om at genopbygge Karup kirkes tårn er ikke nyt. Menighedsrådene ved Karup kirke har flere gange forsøgt at få rejst et tårn, både i 1919, 1942 og 1972.

Også i dag er Karup kirkes historie velkendt i sognet.

 

Et tårn på kirken ville gøre kirken langt mere synlig i landskabet og i byen. Kirkens historie med forfald og svunden storhed og nu et sogn med et aktivt kirkeliv ønsker vi kan spejles i bygningen. Den må ger-ne som historisk bygning og spejl af vores samtid stå som et vartegn i lokalsamfundet.

 

I 2010 fik et enigt menighedsråd den vision, at kirken skulle have et tårn, og der blev etableret et ud-valg, der skulle gøre det videre arbejde. På det tidspunkt havde biskoppen givet sit samtykke til, at der blev iværksat et tårnprojekt.

En forudsætning for projektet er, at det ikke må finasieres af kirkekassen.

Der vil blive skaffet dækning af udgifter til vedligeholdelse ifm. et budgetsamråd med provstiet.

 

I 2011 gennemførte udvalget en historisk udredning, som der løbende blev gjort rede for på kirkens WEB-site og kirkens Facebook. Ligesom der her løbende blev givet status i udvalget arbejde. Og det har været mulig at følge med i referaterne fra menighedsråds møderne. Yderlige er der etableret en WEB-site, hvor man kan hente baggrunds- og kildemateriale. Der blev afholdt et møde med stiftet, national-museet og den kongelige bygningsinspektør.

Man godkendte en fortsættelse af projektet.

Det blev understreget, at tårnet IKKE måtte være en rekonstruktion.

Tårnudvalget udarbejdede en vision på tårnets udformning.

 

I 2012 indgik udvalget et uformelt samarbejde med arkitektfirmaet Regnbuen, der havde tilbudt uden betaling at komme med et forslag til udformning, og i begyndelsen af 2013 bekræftede det nye menig-

hedsråd, at man ønskede, at projektet fortsatte og menighedsrådet indgik en formel aftale med Regnbu-en om at forsætte arbejdet i dialogform.

Det er der kommet tre forslag ud af, de to første levede ikke op til vores forventninger eller vision, hvor-imod det sidste fremstår som et fint kompromis mellem noget, der er arkitektonisk smukt, har elementer af det gamle tårn og giver mulighed for at indrette et dåbsværelse.

 

Forslaget er i billedform vist nedenfor. Det har ikke været muligt ret meget før nu at vise billederne, da projektet først skulle præsenteres for menighedsrådet af arkitekten.

 

 

 

 

 

 

 

Tårnet har en grundplan på ca. 3 x 5 m, det sammenbygges ikke med det eksisterende skib men forbin-des med det ved et glas parti.

 

Dåbsværelset, der vises nederst til højre er åbent ind mod den gamle kirkemur, der derfor inddrages som en historisk del af rummet. Glaspartiet vil give et smukt lysindfald, der vil blive suppleret af lamper der giver et strejflys. Det er tanken af nogle af de oprindelige fundamentsten, der er blevet gravet op, skal indgå i murværket

 

Der har været fremsat ønsker om indretning af et toilet i dåbsværelse, det vil nok ødelægge rummet, kan ikke anbefales af arkitekten, og vil næppe blive godkendt af den kongelige bygningsinspektør.

 

Tårnet fremstår udefra som om det er sammensat af tre elementer, hvor de to sydligste er en halv til en hel sten bredere end det nordlige element. Det giver en skyggevirkning, der giver et smukt lysspil hen over muren. En overgang havde det oprindelige tårn et øst – vest vendt saddeltag. Det foreliggende forsalg har et "halvt" saddeltag. Det oprindelige tårn havde en højde, der var den samme som kirkens totale længde (ca. 36 m), det har det nye tårn også (ca. 23 m).

 

Som udkastet er nu, er der adgang til kirken fra dåbsværelset. Når vejret er dårligt vil mange nok sætte pris på det. Men det betyder, at der skal findes en løsning på placering af orglet. Det mest hensigts-mæssige ville nok være at hæve det op på et pulpitur.

En anden mulighed kunne være, at der ikke er adgang til kirken fra dåbsværelset. Men det betyder, at f.eks. en brud der lige har gjort sig helt klar eller en familie med et barn, der skal døbes, igen skal uden-for for at gå ind igennem våbenhuset.

 

Tårnudvalget er underlagt menighedsrådet, derfor er det menighedsrådets afgørelse, om man vil gå videre med projektet og forelægge det for Stiftet, Nationalmuseet og Den Kongelige Bygningsinspektør. Men med denne redegørelse lægges der op til en dialog med hele menigheden.

 

Hvis man ønsker at give sin mening til kende, så send en mail til8603@sogn.dk eller et brev til Karup menighedsråd, Kirkebakken 6, 7470  Karup.

 
 
Aktuelt

17. november 2017

Fredagshjørnet i sognegården den 17. november kl. 14.30

Centerleder Elizabeth Gudberg: Ældre og ensom - trods et aktivt liv

 

15. november 2017

Julehjælp 2017

Ønsker du at søge julehjælp, så kontakt sognepræst Helle Bærnholdt


10. november 2017

Optakt til julemessen i Jethallen

Lørdag d. 25. nov. kl. 9.30 - "Mens vi venter"-gudstjeneste

 
 
  Karup Kirke   ·   Kirkebakken 6   ·   Karup   ·   7470 Karup  
  Uptime-IT ApS  Login