Karup Kirke  
 
 
kirke5.jpg
kirkegaard.jpg
figurer.jpg
kirken.jpg
kirken4.jpg
kirken3.jpg
kirken2.jpg
kirkenmaj2012bredformat.jpg
 
 
   
 
 
     
 
Det sker
 
 
 

Gudstjenester

 

Tilbage til liste

Søndag 24. november 2019

Sidste søndag i kirkeåret

AFSKED med KARUP SOGN

 

Efter mere end 12½ år som sognepræst i Karup - først som halvtids og de seneste 7 år som fuldtids og bosiddende i præsteboligen på Kirkebakken - har jeg valgt at tage min afsked pr. 1/12. Min familie og jeg flytter til Birgittelyst, hvor vi har købt hus. Vi glæder os til at få vores egen bolig, men vil samtidig savne Karup og alle de mange skønne mennesker, som vi har lært at kende her.

 

Som præst her i sognet er jeg altid blevet mødt med åbenhed og imødekommenhed. Her er mange mennesker, som jeg har været tæt på både i glæde og i sorg og i den helt almindelige dagligdag i kirken og i sognet. Alle har I en plads i mit hjerte. Tak fordi I tog mig til jer som jeres præst, og tak for den varme, åbenhed og tillid I har vist mig gennem årene. Jeg forlader embedet fuld af taknemmelighed over nogle fantastiske og lærerige år i Karup.

 

Jeg vil gerne sige tusind tak for det daglige samarbejde til kirkens øvrige ansatte, tusind tak for samarbejdet i menighedsrådet til både nuværende og tidligere medlemmer af rådet, og tusind tak til de frivillige i fredagshjørnet, på konfirmandlejren, til børnegudstjenester og til mange andre arrangementer og aktiviteter, hvor vi har løftet i flok. Og sidst men ikke mindst stor tak til jer, som har brugt kirken og er kommet til gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer - det er jer, der er og skal være kirkens livsnerve!

 

Jeg håber meget at se rigtig mange af jer til min

 

Afskedsgudstjeneste søndag d. 24. november kl. 10.00.

 

Med ønsket om alt det bedste til Karup kirke, Karup sogn og alle det indbyggere!

Kærlig hilsen Helle Bærnholdt

 
 
Aktuelt

21. maj 2020

Karup kirke er igen åben og der er gudstjeneste hver søn- og helligdag


9. april 2020

Kirken er lukket men præsterne arbejder stadig

Se kontaktoplysninger under "kontakt"

 

9. april 2020

Læs Langfredags prædiken på Facebook

www.facebook.com/karupkirke

 
 
 
  Karup Kirke   ·   Kirkebakken 6   ·   7470 Karup  
  Persondata og cookiepolitik       Login