Karup Kirke  
 
 
kirkegaard.jpg
kirken2.jpg
kirkenmaj2012bredformat.jpg
figurer.jpg
kirken3.jpg
kirken4.jpg
kirke5.jpg
kirken.jpg
 
 
   
 
 
     
 
Det sker
 

21-10-2018 kl. 10:00

21. søndag efter trinitatis

 

26-10-2018 kl. 14:30

Fredagshjørnet i sognegården

 

28-10-2018 kl. 10:00

22. søndag efter trinitatis

 

28-10-2018 kl. 10:00

Karup Sangkor

 

30-10-2018 kl. 15:00

Åbrinken

 
 
 

Menighedsrådets afgørelse omkring tårnet

 

Karup, den 4. maj 2014

 

Intet tårn på Karup Kirke i denne omgang.


Menighedsrådet behandlede på sit møde torsdag den 1. maj det fremsendte projektforslag til et tårn ved Karup Kirke. Efter en længere debat besluttede et enigt menighedsråd at sige nej tak til forslaget og gennemførelsen af projektet. Menighedsrådet henstiller endvidere til, at der ikke arbejdes videre med andre projekter for et tårn på Karup kirke.

 

Menighedsrådets medlemmer var delte med hensyn til tårnets udseende – nogle syntes godt om forslaget, andre kunne ikke forlige sig med det. Men de fleste havde store betænkeligheder ved, hvad det ville medføre af ændringer inde i kirken. Desuden følte menighedsrådet ikke, at den folkelige opbakning til projektet var til stede i lokalsamfundet.

 

Som tidligere beskrevet i artiklen i Uge-Avisen og på kirkens hjemmeside for en måneds tid siden, kan forløbet i korte træk gengives her:

 

I 2010 fik det daværende menighedsråd sammen med daværende sognepræst Lotte Boas den vision, at kirken skulle have et tårn. Visionen handlede grundlæggende om, at man med et evt. tårnbyggeri ønskede at sætte kirkens liv og vækst i lokalsamfundet på dagsordenen. Man ønskede at sætte fokus på det faktum, at kirken ikke er et ”dødt” museum, men et levende hus, hvor der er og skal være vækst og udvikling. Der blev hurtigt etableret et udvalg til at arbejde videre med visionen. En forudsætning for projektet var dog, at det ikke måtte finansieres via kirkekassen.

 

I 2011 gennemførte udvalget en historisk udredning, og der blev holdt møde med stiftet, nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør. Det blev fra disse instanser understreget, at et evt. nyt tårn ikke måtte være en rekonstruktion af det gamle, men at det skulle være et nutidigt tårn.

 

I 2012 indgik udvalget et uformelt samarbejde med arkitektfirmaet Regnbuen, og i 2013 bekræftede det nye menighedsråd, at man ønskede, at projektet fortsatte.

 

Det er det tredje og endelige forslag, som menighedsrådet nu har taget stilling til.

 

Arbejdet med tårnprojektet har ikke kostet kirkekassen noget i kroner og ører, men der er et ”tårnudvalg”, som har brugt rigtig mange timer og megen energi på at komme frem til den bedst mulige løsning på projektet. Menighedsrådet vil gerne takke udvalget for deres utrættelige og engagerede indsats.

 

Endvidere vil vi også takke for alle henvendelser i form af mails, læserbreve og mundtlige tilkendegivelser, som vi har modtaget i forbindelse med ”tårnsagen”. Vi har fået skabt en debat om vores kirke her i Karup, hvilket jo netop også var en del af hensigten. Så velkommen i vores gamle kendte kirke også fremover! For nu får kirken – sandsynligvis til glæde for mange – lov at bevare sit velkendte ydre og indre, men dermed ikke sagt, at menighedsrådet ønsker at lade kirken ”være i fred” – tværtimod ønsker vi liv, vækst og engagement i vores kirke. Så brug din kirke – tag del i din kirke – og vær med til at være kirken i Karup!

 
 
Aktuelt

7. oktober 2018

Ordination i Viborg domkirke søndag d. 7. okt. kl. 16.30 - og præsteindsættelse i Karup kirke søndag d. 14. okt. kl. 10.00

Poul Asger Beck konstitueres som sognepræst i Karup sogn under sognepræst Helle Bærnholdts orlov


29. september 2018

Fredagshjørnet d. 26. oktober kl. 14.30

En vandretur fra Skagen til Kruså med barnevogn - ved Anne Helene Jensen


28. september 2018

Alle Helgens gudstjeneste søndag d. 4. november kl. 16.00

Alle Helgens søndag mindes vi dem, som vi i det forgangne år har begravet fra Karup kirke

 
 
  Karup Kirke   ·   Kirkebakken 6   ·   Karup   ·   7470 Karup  
  Login